Bevidst moderskab
Jeg er alenemor til min helt store kærlighed Ahvianna Sofia. Jeg vidste ikke, at netop moderskabet var en vigtig del af min rejse i livet. Men mit lille mirakel viste sig at komme med en helt anden sandhed og en lang række andre ting, som jeg ikke var bevidst om, var så stor en del af, hvem jeg er.
I min optik er vores børn vores største læremestre, og når vi tør gå med de store forandringer, det kan skabe, så står vi måske et helt andet sted, end vi ønskede – men måske et endnu bedre sted, end vi havde forestillet os.
Det er en hård rejse, da vi altid har et lille spejl på os selv foran os (venner, familiemedlemmer og partnere kan iøvrigt også agere smukke spejle for vores eget indre barn). Og det er ikke altid vi kan lide at blive spejlet i vores inderste, og det vi helst ønsker at gemme væk.
Personligt følte jeg, at jeg havde det meget bedre uden at blive alt for følsom og sentimental. Men det er en kæmpe del af, hvem jeg er, og det har min datter vist mig – og tænk sig det var ikke engang farligt at få kontakt til det. Jeg var heller ikke god til at modtage, før hun ankom. Da hun ankom åbnede livets gaver sig for mig, og jeg har modtaget som aldrig før.
Jeg deler mine oplevelser ind moderskabet, som en bevidst læringsvej – spejlet af min datter. Men vi har alle vores egne indre børn, så lyt med på Youtube, hvis du har lyst.
Lyt med på YouTube:
"Det bevidste moderskab"
På Youtube kanalen: “Det bevidste moderskab” deler jeg mine tanker, refleksioner og oplevelser i “det bevidste moderskab”. Lyt med, hvis du er mor (eller far), hvis du er nysgerrig på, hvordan du bliver en god mor for dig selv eller, hvis du tænker, jeg kunne være dit spejl ind til dit indre barn.