Træning - tilpasset dig

Vi er alle forskellige. Vi har levet et forskelligt liv, og vi har forskelligt ophav. Derfor tilpasser jeg træning til den enkelte ud fra holistiske briller. Træningen kommer derfor også med bevidsthed på kroppens sprog, sparring på kroppens sundhed og de underliggende ting, der kan blokkere fysisk.

Du har mulighed for både at få din egen personlige og skræddersyede træning sammen med mig, og du har mulighed for at træne sammen med andre skønne mennesker. Her vil vi arbejde med mobilitet, funktionalitet, puls og styrke, så vi får hele kroppen med.

Træning sammen

Træning sammen

Du har mulighed for at blive en del af et team. Et team, hvor vi sammen støtter hinanden i vores aktivitet, motivation og træningsglæde.

Træningen er tilpasset både holdet og den enkelte, så alle kan være med, og alle kan opnå resultater med træningen.

Vi træner ude i naturen. Vi træner funktionelt, mobilitet, puls, styrke og koordinering. Vi bruger hovedsagligt egen kropsvægt og leger træningen ind, så vi både går fra trænigen med glæde i kroppen og en følelse af ny styrke – og selvfølgelig positive resultater.

De udendørs træningshold udbydes i sæsoner og afholdes pt fysisk i og omkring Vejle, Jylland.

Dit personlige aktivitetsprogram

Du har mulighed for at få skræddersyet din helt egen træningsplan og træne sammen med mig. Fokus for dit personlige program er, at du får øget og kærlig kontakt til din krop. Du bliver bevidst om, hvad du kan, og du øger din energi.

Kontakt mig gerne, så vi kan finde ud af, hvilken type træning, der vil være bedst for dig.

OBS! Dit personlige aktivitetsprogram kan også laves som et led i et af mine forløb.
Her tilpasser vi løbende og understøtter din vej ud af ubalancer og ind i øget energi og kendskab til din krop.

Min træningserfaring

Træning udendørs

Min passion for at træne startede meget tidligt. Jeg var svær astmatiker, så mine forældre opfordrede mig til svømning. Det blev til et tid som konkurrencesvømmer og herefter både udendørs og indendørs aktivitet, som øgede min livskvalitet og mit helbred.

Jeg har været holdinstruktør siden 2012, og jeg har personligt udøvet træningsformer som yoga, muay thai, TRX, crossfit, funktionel træning, motionsboksning, LesMills holdtræning, spinning, bjergbestigning, sejlads og meget andet.

Jeg elsker at kunne dele min træningspassion med andre samt motivere til resultater og sjov aktivitet sammen.

TIDLIGERE DELTAGERE

Jeg har fået meget mere motivation og lyst til at træne derhjemme også. Jeg bliver faktisk også mindre forpustet og kan løbe længere.

Deltager
UDENDØRSTRÆNING

Jeg vil bare lige sige MANGE TAK for den bedste holdtræning jeg nogensinde har været til. Det var så fedt, og jeg glæder mig til næste træning.

(4 uger senere)
Jeg har tabt mig 4 kg. siden vi startede. Det er bare så sjovt og så fedt!

Deltager
HOLDTRÆNING

Træningen et bare vildt varieret. Det er sjovt, og det udfordrer.

Deltager
HOLDTRÆNING